London har et omfattende og velfungerende transportsystem, som jeg på trods af elkørestol stiftede bekendtskab med. Jeg havde hjemmefra undersøgt om den offentlige transport i London er handicapvenlig. Herunder ser jeg nærmere på mulighederne for at benytte offentlig transport, taxi eller lignende, som elkørestolsbruger.
Hvorfor offentlig transport?
Efter ankomst til London, blev min handicapbil parkeret på den private parkeringsplads, som jeg havde lejet. Derfor brugte jeg kun den offentlige transport til at komme rundt til byens seværdigheder og oplevelser. Det fungerede godt og komfortabelt for mig, og jeg slap for at skulle finde parkering i byen.
Londons ikoniske taxier
Hjemmefra havde jeg læst mig frem til, at alle Londons ikoniske taxier (black cabs) var tilgængelige for kørestolsbrugere. Disse køretøjer har en specialdesignet rampe for nem adgang for kørestolsbrugere.
Det skulle selvfølgelig testes en af de første dage. Derfor valgte min hjælper og jeg at stille os ud til vejen og stikke hånden frem for at få en sort taxi. Den første taxi, der holdt ind, var en af de nyere elektriske, som minder om de klassiske.
Chaufføren foldede bilens specialdesignede rampe ud på fortovet, ellers var rampen også blevet for stejl. Rampen var kun lidt bredde end min forhjulstrukne Roltec Vision CT-4 elkørestol, så det krævede lidt at få manøvreret kørestolen ind. Det kunne heldigvis godt lade sig gøre at komme ind. Inde i taxien var der på venstre side opklappede sæder og på modsatte side en række med almindelige sæder. Det var desværre ikke muligt at spænde kørestolen fast, men det gik egentlig også fint.
Min første tur i en af Londons sorte taxier til British Museum gik fint. Det krævede et par forsøg på at få kørestolen rigtigt ud på rampen. Det var præcisionskørsel at få manøvreret ned ad den smalle rampe, så min hjælper måtte dirigere mig. Chaufføren var flink til at vente på at jeg kom ned på vejen, samt spørge om han skulle assistere.
Det viste sig efterhånden, at det skulle være en eldrevet taxi, da de benzindrevne havde en rampe, som var for smal og stejl. Det var heldigvis nemt at få en elektrisk taxi.
Londons røde busser
Efter et par gode ture med taxi, besluttede jeg at prøve en af Londons røde busser. Alle de røde dobbeltdækkerbusser er fuldt tilgængelige for kørestolsbrugere med en rampe. Jeg ved ikke om Londons ældre turistbusser er en mulighed for kørestolsbrugere.
Vi fandt en busstation i nærheden af hotellet og ventede på bussen. For at finde den rigtige busrute, tastede jeg bestemmelsesstedet ind på Google Maps og valgte offentlig transport. Derefter var det nemt at se hvor vi skulle stå på og af bussen. På app’en kan man se ruten og følge bussen på kortet.
Bussen holdt helt ind til fortovet, hvorefter min handicaphjælper trykkede på handicapknappen på bussens midterste dør. Dette bliver registreret hos chaufføren, som trykker bussens rampe ud. Rampen lagde sig pænt på fortovskantsten, så det passede hver gang. Derefter var det nemt for mig at køre op i bussen med min forhjulstrukne Roltec Vision CT-4 elkørestol. Rampen har en lav hældning og en fin bredde, så det var perfekt.
Inde i bussen er gulvet helt plant og med et dedikeret kørestolsområde. Jeg holdt mellem bussens ene sidevæg og et par stolper, som gik fra gulv til loft. Det føltes sikkert, så det var ikke til nogen bekymring. Derefter gik min hjælper hen og betalte ved at scanne mit Visakort oppe ved chaufføren. I busserne kører ledsager gratis, så jeg skulle kun betale for mig selv. Jeg testede ikke om det var muligt at betale via telefonen.
Da bussen holdt ved den rette station, trykkede min handicaphjælper på handicapknappen inde i bussen. Derefter kørte chaufføren, bussens rampe ud, hvorpå jeg uden problemer kunne bakke ud på fortovet. Efter den første tur forløb helt uden problemer, brugte jeg bussen stort set hver gang.
Flodbåde
Vi havde en enestående tur på den ikoniske flod, der løber gennem det centrale London. Det var en stor oplevelse at se byen fra vandsiden. Vi sejlede fra Tower Pier til London Eye Pier.
Vi sejlede med City Cruises, som er tilgængelige for kørestolsbrugere via adgangsrampen. Jeg havde en smule besvær med at køre ombord på båden med min Roltec kørestol, da bølgerne får båden og landgangsbroen til at bevæge sig lidt op og ned. Det lykkedes godt og rimelig nemt. Ombord på båden var der et trin på ca. 5 cm, men det var intet problem. Det er ikke muligt at komme op på overdækket, men udsigten og pladsen er også god på det nederste dæk
Undergrundsbanen
Jeg prøvede ikke Londons undergrundsbane, da den ikke er tilgængelig for kørestole på alle stationer. Londons undergrund, almindeligt kendt som The Tube, har gjort fremskridt i forhold til at forbedre tilgængeligheden. Jeg ville ikke satse, fordi ikke alle stationer er fuldt tilgængelige for kørestolsbrugere.
Alt i alt har London by god tilgængelighed for kørestolsbrugere rundt til seværdighederne via offentlig transport. Jeg var godt tilfreds med flere offentlige transportmidler, som Londons ikoniske taxier (black cabs), Londons røde busser og City Cruises flodbåde. Jeg besøgte London i 2022 og eftersom tilgængeligheden forbedres konstant, så er det sikkert endnu bedre under dit besøg.
Læs mere om offentlige transport på Storbritannien.dk
I næste indlæg fortæller jeg om Londons historie og kultur. Her kan du læse om de seværdigheder og oplevelser, jeg havde under mit besøg i den pulserende britiske hovedstad i august i 2022.