Roadtrip langs Highway 1

På dag 5, tog vi videre på vores planlagte roadtrip til Santa Barbara. Jeg havde set særlig meget frem til denne del af vores roadtrip langs kysten af Highway 1. Jeg havde kun hørt godt om den spektakulære kyststrækning gennem Big Sur. 

Da vi havde kørt i ca. 20 minutter, tårnede Santa Lucia-bjergene sig op foran os. Samtidig rykkede vejen sig helt tæt på klippekanten. Vi kunne se direkte ned til foden af de dramatiske klipper, der støder sammen med det uendelige Stillehav.

Efter et par kilometer af Big Sur’s imponerende kyststrækning, nåede vi til Bixby Creek Bridge. Det er en fantastisk betonbro, der passer smukt ind i klippernes rå og stejle omgivelser. Broen er opført i en yndefuld arkitektur med flotte buer og detaljer. 

Vi holdte pause ved en rigtig, amerikansk tankstation med en lille cafe, som man kender det fra gamle roadtrip film. Det var en lille superhyggelig oase med rindende vand og palmer.  Stedet var næsten som skåret ind bjergsiden. Mens vi spiste på cafeen, nød vi den fantastiske udsigt over havet på den anden side vejen. 

Big Sur er helt klart en af mine største naturoplevelser, som jeg aldrig vil glemme. Det er vanvittig smukt, at køre hen af den stejle klippekyst. Vejen slænger sig på kanten af den rå klippe, som en slange der snor sig. 

Oplevelser på Highway 1 mellem San Francisco og Los Angeles – Rejs dig lykkelig

Det er den mest imponerende udsigt ud over Stillehavet, der slår ind mod klippesiden og ind over stranden. Det er betagende og næsten magisk, når Stillehavet forsvinde ud i horisonten. Det er nok først, når man har været der, at man forstår hvorfor det er den mest fantastiske natur. 

På hotellet Best Encina Inn and Suites mærkede vi tydeligt Santa Barbaras spansk kolonistil og stemning. Den ene af lejlighederne vi havde fået, lå en etage oppe og der var ingen elevator. Efter lidt snak frem og tilbage, fik heldigvis vi et andet i stueetagen med eget køkken og stue. Der var et værelse til mig og en hjælper, samt et værelse til den anden hjælper. Her var tilgængeligheden fin, bortset fra et par trin udenfor og en lidt smal toiletdør.

Roadtrip til Santa Monica

Køreturen på dag 6, var en del kortere end dagen før gennem Big Sur. Det gav os tid til, at besøge Old Mission i Santa Barbara. Det er en smuk kirke fra 1800-tallet med storslåede dobbelte klokketårne, frodige haver og med San Ynez-bjerge i baggrunden. 

Vi valgte at beundre den flotte kirke udefra. Det er en arkitektonisk yndefuld kirke med bløde linjer. Stenenes blandede farver giver et flot sammenspil og gør kirken mere majestætisk.

Efter en halv times tid, valgte vi at kører videre mod Santa Monica, som er en forstad til Los Angeles. Ligesom dagen før, fortsatte vi langs kystens dejlige blå farver. Efter lidt tid blev vi mødt af flotte millionvillaer i den velhavende strandby Malibu. 

Umiddelbart lige efter Malibu, kørte vi direkte ind i byen Santa Monica. Her skulle vi overnatte de næste to nætter. Efter vi havde fået tjekket ind og slappet lidt af på værelset, skulle vi naturligvis ud, at se omgivelserne i gåafstand fra hotellet. Vi gik ned af Colorado Avenue, som vi boede på. Det førte os ud til kysten og videre ned til den kendte mole Santa Monica Pier. Det var en smuk oplevelse, at se solen går ned over molen og Stillehavet. Man forstår godt, hvorfor bydelen er elsket og anses for et ikon.

Vi boede på et nyere hotel ved navn Courtyard by Marriott Santa Monica, som havde utrolig god tilgængelighed. Værelserne var rigtig godt indrettede og endeligt et sted med trægulve, som er en del nemmere at køre rundt på med vores manuelle lifte. På mit værelse manglede der plads under sengen, til at liften kunne køre under. Vi havde heldigvis forberedt os på det og havde klodser med, men det var svært for hjælperen, at få dem ind under sengen alene. De andre var nemlig gået i seng, da det var sidst på aftenen.

Fantastisk dag i Los Angeles

Dag 21, havde vi afsat til, at udforske en del af fantastiske Los Angeles. Vi kom i bilen og satte kurs mod Griffith Park, som er den største park i Los Angeles, og et fristed i byen med vandrestier på flere hundrede kilometer i vild natur.

Men vores mål med at tage dertil, var for at komme op på Mount Hollywood, hvor Griffith observatoriet ligger med en fabelagtig udsigt. Vi kørte vi op ad bjerget i nogle kilometre, under turen op til observatoriet blev udsigten over byen bedre og bedre. 

Vi fik parkeret bilen og stod foran observatoriet med dens tre kobberbeklædte kupler. Det gav et sug i mig, over hvor fedt det var endelig at være her. Efter lidt beundring af Griffith observatoriet, drejede jeg til højre og så det legendariske Hollywood skilt. Selvom skiltet stod helt ovre på en anden bjergtop kaldet Mount Lee, så var det en stor oplevelse af det ikoniske, hvide Hollywood-skilt. 

Derefter gik vi hen på den anden side af observatoriet for, at nyde udsigten ind over byen. Fra denne højde kunne det rigtigt fornemmes, hvor stor Los Angeles egentlig er. Vi kunne se Los Angeles højhuse i Downtown og hvis der ikke havde været tåget i horisonten, så havde vi kunnet se Stillehavet. 

Vi var også lige en kort tur rundt inde på Griffith observatoriet og få et indblik i stjernehimlen. Vi blev kølet lidt ned, for der var rigtig varmt i middagssolen inden vi skulle videre ind til Hollywood Walk of Fame. Vi fik taget et par billeder af min bror og jeg foran observatoriet.

En halv times tid senere ankom vi til Hollywood Walk of Fame. Det er en næsten 4 km lang strækning på Hollywood Boulevard og Vine Street. Fortovet er dekoreret med stjerner og navne på diverse hollywood-berømtheder, som er blevet hædret for deres bidrag til underholdningsindustrien.

Vi begyndte at gå langs den berømte Boulevard med ansigtet rettet mod de mange stjerner i fortovet. Det lykkedes os at spotte en del interessante navne og mange, som vi ikke kendte. Efterhånden som vi kom hen af Boulevarden, blev det sværere at se stjernerne i fortovet. 

Da vi nåede til det berømte Chinese Theater, blev det helt umuligt at færdes for turister. Der var premiere på en ny film med Will Smith, som tiltrak ekstremt mange mennesker, der sikkert skulle se om de kunne få et glimt af ham. Vi valgte ret hurtigt, at vende om og finde noget mad.  

I næste afsnit kan du få et indblik i vores oplevelser i Las Vegas med den lysende stribe og de mange temakasinoer. Jeg håber at du nyder, at læse med om vores tur i USA. Find næste afsnit her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *