I dag vil jeg se nærmere på BPA-ordningen, som er en fleksibel hjælperordning for mennesker med et fysisk handicap. Den giver mig frihed til selv at kunne ansætte hjælpere til, at hjælpe med det jeg ikke kan selv og et mere selvstændigt liv. Det gør at jeg kan bo alene og have frihed til det, jeg har lyst til i mit liv.
BPA-ordningen giver mig sådan set mulighed for at leve et aktivt og selvstændigt liv, på lige vilkår med andre uden et handicap. Uden hjælpere vil det være praktisk talt umuligt for mig og andre med et fysisk handicap, at have et liv uden for hjemmet. Hjælperordningen gør det muligt at jeg kan tage en uddannelse, få et job, gå til fritidsaktiviteter eller besøge familie og venner.
BPA-ordning?
For at få alle med, så er BPA en forkortelse for Borgerstyret Personlig Assistance. BPA er en hjælperordning til mennesker over 18 år med et varigt, fysisk eller psykisk handicap. Hjælpen gives til mennesker med en betydelig funktionsnedsættelse, som medfører et omfattende behov for hjælp til pleje, overvågning og ledsagelse. BPA er som udgangspunkt rettet mod borgere, hvor behovet ikke kan dækkes ved fx almindelig praktisk hjælp og personlig pleje fra hjemmehjælp med eller uden ledsagelse.
En af Muskelsvindfondens mærkesager, er retten til et selvstændigt liv
BPA-bevillingen gives efter paragraf 96 i Serviceloven og bliver udmålt og dækket af kommunen. En BPA giver mennesker med et fysisk handicap ret til at ansætte handicaphjælpere til det antal timer kommunen har bevilget.
BPA-ordningen åbner op for et mere selvstændigt liv og bedre sammenhængende hjælp. Kommunen skal tage udgangspunkt i det enkelte menneskes behov for hjælp. Det gør det lettere at leve det liv man ønsker i forhold til arbejde, uddannelse, fritid og familie. Dermed er det lettere at være en del af samfundet på lige fod med andre og giver mulighed for at bidrage til samfundet.
Arbejdsleder
I en BPA-ordning er man altid arbejdsleder. Det betyder at man er daglig leder for de hjælpere, som man har ansat. For at kunne få bevilget en BPA, skal man kunne varetage opgaven som arbejdsleder for sine hjælpere. Det indebærer bl.a at afholde jobsamtale, ansætte hjælpere og oplære nye hjælpere samt lave vagtplaner, have tilstrækkelig hjælpere og afholde personalemøder.
Arbejdsgiver
I en BPA-ordning er man, som udgangspunkt, også arbejdsgiver. Det er arbejdsgiverens opgave bl.a at lave ansættelseskontrakter, udbetale løn til hjælperne og forsikring af hjælperne. Det er muligt at frasige sig arbejdsgiverrollen og overdrage opgaven til en nærtstående, en forening eller et privat firma.
Efter at have været arbejdsgiver de første seks år, valgte jeg at overdrage arbejdsgiveransvaret til et BPA-bureau. Jeg har ikke fortrudt det en eneste gang, for det var et stort ansvar. Det har været en stor hjælp for mig, ikke skulle bruge tid og energi på de opgaver og regler det indebærer at være arbejdsgiver. Det har givet mig tid til at koncentrere mig om at være arbejdsleder og have mere overskud til de ting, jeg brænder for. Jeg synes desuden at, det giver større tryghed og sikkerhed for hjælpernes kontrakter, løn og forsikring. Det er også rart at have et firma i baghånden, som man kan spørge til råds.
De første seks år jeg havde min BPA-ordning, husker jeg, at det var omfattende at skulle sætte sig ind i alle regler og opgaver, som arbejdsgiveransvaret medfører. Det var besværligt og tidskrævende at holde styr på retningslinjer og skulle lave løn til hjælperne. Derfor er jeg glad og taknemmelig for, at ordningen giver mulighed for at frasige sig den del. Jeg synes mit handicap og at være arbejdsleder tager rigeligt af min tid i forvejen.
Der er selvfølgelig også en del, som selv vil være arbejdsgiver for deres hjælpere. Det giver selvfølgelig mere selvbestemmelse og frihed til, at have mest mulig kontrol over sit eget liv. Jeg synes bare ikke, at fordelene ved selv at være arbejdsgiver, opvejer den tid man bruger. I mine øjne tager det en masse tid, som jeg kunne have brugt anderledes, da mit handicap fylder rigeligt i forvejen.
Selvstændighed
Hjælperordningen blev i sin tid indført for, at mennesker med handicap kan få et selvstændigt og meningsfuldt liv. Hjælperordningen er altafgørende i forhold til hvordan mit liv ser ud. Det giver mig mulighed for selv at bestemme, hvornår jeg vil i biografen, på toilettet, købe ind eller være sammen med venner.
Hjælperordningen giver frihed til at deltage i fællesskabet og skabe sig den hverdag man ønsker. Alternativet til hjælperordningen er fx hjemmehjælp med hjælp på bestemte tidspunkter. Uden ordningen ville jeg ikke kunne klare mig selv og leve et aktivt liv. Jeg ville faktisk være isoleret derhjemme, uden mulighed for at have et indholdsrigt liv.
Læs også mit indlæg om madlavning, som jeg ikke ville kunne uden en hjælper
Derfor er hjælperordningen vigtig og uundværlig for mennesker med et stort behov for hjælp. Hen over en længere årrække er det desværre blevet sværere, at få den nødvendige hjælp, man har brug for og ret til. Flere og flere oplever, at det er blevet sværere at få en hjælperordning på grund af besparelser i kommunerne. Derudover kommer der flere og flere sager om andre, som får frataget eller begrænset deres hjælperordning. Det er en uheldig retning, som går ud over dem der virkelig har brug for hjælpen. Hvad vil du sige til, ikke at kunne få hjælp, hvis du kom til skade eller blev syg?