Madlavning uden at løfte en finger

I dag vil jeg fortælle, hvordan jeg bruger mine madlavningsevner i køkkenet. Jeg laver min egen mad på trods af mit muskelsvinds-handicap, som betyder at jeg ikke selv kan gøre det praktiske i forbindelse med madlavningen. Denne begrænsning standser mig dog ikke i elske at lave god mad. 

Det er her mine hjælpere kommer ind billedet og hjælper med den praktiske del, som jeg ikke selv kan. Jeg er altid med i madlavningen og næsten alt andet, som jeg foretager mig i dagligdagen. Det er jo mit liv og for mig giver det god mening at deltage mest muligt i det omfang jeg kan. I stedet for bare, at sige hvad jeg vil have gjort, for derefter at sætte mig ind i stuen foran fjernsynet eller computeren er jeg engageret og deltagende.

 

Altid en del af madlavning

Med tiden er jeg blevet meget mere interesseret i madlavningen. Et par år efter at jeg flyttede i egen lejlighed i Aarhus, har jeg rigtig fået øjnene op for madlavningens kunst og jeg er begyndt at bruge meget mere tid i køkkenet.

Når jeg laver mad, kan jeg kombinere kunst, teknik og viden på en gang. I forbindelse med tilberedningen af maden, bruger jeg min viden og teknik om hvordan det skal gøres og kunsten i hvordan maden skal smage og se ud.

Når det er sagt, synes jeg at det er dejligt og hyggeligt at være en del tilberedningen af maden. Det giver mig en god følelse af, at jeg har lavet maden og ved hvad der er i. Jeg kan selvfølgelig ikke selv svinge kniven eller røre i gryden, men jeg er ret god til, at forklare mine hjælpere, hvordan jeg vil have lavet den pågældende ret. 

Under madlavningen står jeg også for at tage tid, tage stilling til om det er færdigt og hvor meget der skal i af de forskellige ingredienser. På billederne er jeg i gang med at lave fiskelasagne. 

 

Det lyder måske, som jeg er meget bestemt og at det hele skal være præcis som jeg siger. Jeg er dog altid meget åben over for hjælperens forslag til forbedringer og nemmere måder at tilberede maden på.

Nye udfordringer i køkkenet

Da jeg lige var flyttet for mig selv, vidste jeg ikke særlig meget om madlavning. I starten blev det kun til de retter, jeg kendte hjemmefra og havde set min forældre lave. Det blev oftest til de samme fem retter, men med tiden er jeg gået lidt væk fra dem og har fundet nye opskrifter.

De nye opskrifter finder jeg sjældent i en traditionel kogebog. Jeg kan ikke selv bladre og synes det er lettere ikke at skulle have hjælperne til at bladre for mig. Derfor det er meget smartere for mig, at søge på nettet efter opskrifter. Når jeg først går på jagt efter nye opskrifter, kan jeg godt bruge flere timer på at søge rundt. Jeg læser mange forskellige opskrifter, indtil jeg finder noget lækkert, der falder i min smag.

Ved at have afprøvet nye opskrifter er mine evner i køkkenet blevet udfordret og det har forbedret min madlavningskunst betydeligt. I takt med, at jeg har prøvet en masse nye retter, så er jeg begyndt at spise en del mindre kød. Jeg nemlig fundet ud af, at der er mange fantastiske vegetarretter, såsom vegetarlasagne og grøntsagssupper m.m. Jeg spiser tit fisk og retter med kylling, så fast vegetar er jeg ikke helt. Men jeg spiser mindre oksekød og svinekød, hvilket gør at min fordøjelse fungerer bedre og så er det godt for klimaet.

 

Det var et indblik i hvordan det fungerer, når jeg bruger mine evner i køkkenet. Du er meget velkommen til at stille spørgsmål i kommentarsporet herunder, og jeg vil besvare det, så godt jeg kan.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.