Jeg har længe haft lyst til at besøge Storbritanniens hovedstad London og opleve byens kendte seværdigheder. Sidst i august 2022 lykkedes det at komme af sted på en 14 dages storbyferie til London.
Handicapvenligt hotel
Jeg vil lægge ud med at fortælle om planlægning af turen, som er et lidt større puslespil, der skal falde på plads. Planlægningen af en større rejse til udlandet tager længere tid når, man har et handicap og er elkørestolsbruger. Efter flere ferier har jeg lært at det er vigtigt at være ude i god tid i forhold til ferieansøgning til kommunen og bestilling af ophold.
Jeg startede tilbage i januar med at undersøge og finde et egnet hotel i London. Eftersom det skulle være en storbyferie, ville jeg gerne bo på et centralt beliggende hotel med god tilgængelighed og gåafstand til nogle af seværdighederne i byen.
Jeg søgte først på booking.com og fik filteret søgeportalen til kun at vise handicapvenlige hoteller centralt i London. Jeg klikkede på hotellet Ibis London City – Shoreditch. Det var handicapvenligt og ud fra billederne så det ud til godt at kunne fungere til mine behov. Jeg tjekkede det en ekstra gang på Google og kom ind på all.accor.com, som er ejer af hotelkæden samt mange andre hoteller over hele verden. Informationen og billederne på deres hjemmeside gjorde mig mere interesseret og jeg skrev en mail til hotellet med opfølgende spørgsmål.
Spørgsmålene til hotellet angående handicapvenlige værelser:
- Hvad er bredden på døråbningerne? (har brug for mindst 65 cm)
- Er der roll-in shower i badeværelset, uden badekar, dørtrin eller andre vanskeligheder ved brug af en toiletstol på hjul?
- Er der mindst 15 cm plads under sengen til at manuel lift kan køre under sengen? (Fra gulv til underkanten af sengen)
- Kan sengene flyttes?
- Er der parkering til handicapbus/kassevogn med en højde på 2,4 m på hotellet?
Hotellet meldte positivt tilbage med at de fire første faciliteter var på deres handicapvenlige værelser. De kunne desværre ikke opfylde mit sidste behov angående parkering til min handicapbus/kassevogn på 2,4 m. ved hotellet. Derfor valgte jeg at undersøge andre muligheder for parkering i nærheden af hotellet på Google. Her fandt jeg hjemmesiden www.yourparkingspace.co.uk/, hvor private kan udleje deres parkeringspladser i dage eller måneder. Jeg fandt en god plads 4 km fra hotellet til høje kassebiler til 1700 kr. for en måned, som var billigere end at leje den i 14 dage.
Ferieansøgning til kommunen
Samtidig med at jeg ledte efter det helt rigtige hotel, fik jeg også sendt en ferieansøgning til kommunen. Jeg har lært at det er ret vigtigt at være ude i god tid, for det tager næsten altid op til 3 måneder før man har en feriebevilling fra kommunen. Det er afgørende for at det kan lade sig gøre at komme på ferie og det skal være på plads inden man tager af sted.
I mit tilfælde har jeg brug for at have to handicaphjælpere med, som skiftes til at have en døgnvagt. Det vil sige, at der er brug for et ekstra værelse til den hjælper, som har fri og har brug for en god nats søvn, inden de skal være på vagt et helt døgn. Derfor søgte jeg om dækning af ekstra udgifter til et værelse til hjælperne. Det er kun rimeligt, at jeg ikke skal betale for mine hjælpere, som er en nødvendighed grundet mit handicap. Jeg fik bevilget 1000 kr. per dag, hvilket også var meget passende i forhold til den faktiske udgift.
Timer til hjælper nummer to
En del af min ansøgning handlede om 5 ekstra løntimer til hjælper nummer to. Selvom jeg har brug for at have to handicaphjælpere med, så er det kun den hjælper, som er på vagt, der får løn. Det vil sige, at hjælperne kun får løn for de timer, de reelt er på vagt, når de er med på ferie. Grunden til at den hjælper, som ikke har vagt, skal lønnes, skyldes at vedkommende ikke kan nå hjem inden næste vagt. Desuden har jeg flere gange om dagen brug for to hjælpere på en gang.
Når jeg er på ferie, har jeg ikke de samme gode rammer og hjælpemidler, som derhjemme. Under ferieopholdet er den eneste mulighed i forhold til forflytninger fra bl.a. kørestol til seng ved hjælp af en manuel gulvlift. Det giver visse udfordringer end med loftlift hjemme hos mig selv. Derfor er det nødvendigt at jeg har to hjælpere hver gang jeg liftes med gulvliften. Forflytningen skal kunne udføres forsvarligt, uden unødige smerter i mine ben samt undgå træk i min tracheostomi (respiratortuben i min hals).
Når jeg forflyttes, skal der være en hjælper til at holde mine underben lidt strakte på samme måde, som jeg er vant til hjemmefra hvor vi bruger loftliften. Ellers får jeg smerter i knæene af at have dem bøjet for meget. Under forflytninger hjemme kan hjælperen både holde mine ben og forflytte mig samtidig, samt køre rullebordet med respiratoren med den anden hånd, da loftliften glider nemt på en skinne i loftet.
Ved forflytninger med en manuel gulvlift er det nødvendigt at være to hjælpere samtidig, da man skal bruge mere end to hænder. Det kan ikke lade sig gøre at holde mine underben, køre gulvliften og køre rullebordet med respiratoren på samme tid for en hjælper.
Derfor søgte jeg om 2 timer per dag til morgen- og aftenpleje, samt 1 time om eftermiddagen til at komme over og hvile i sengen. I alt 5 ekstra løntimer per dag i 14 dage.
Kommunen vurderede, at de kun kunne bevilge en time om dagen. Dette skyldes, at de mener, at den tid jeg er hejst op i liften er 5 minutter x 8 forflytninger per dag, som bliver rundet op til 1 time.
Jeg mener ikke, det er tid nok det. Jeg har brug for to hjælpere tre gange, når jeg skal op om morgen og i seng om aftenen samt to gange midt på dagen. Om morgenen skal jeg fra sengen og flyttes over i badestolen for at komme på badeværelset. Fra badestolen skal jeg så tilbage i seng, for at få tøj på. Derefter skal jeg så forflyttes over i min kørestol. Det er så den modsatte vej om aftenen. Midt på dagen har jeg så brug for at blive forflyttet fra kørestolen og over i sengen, for at få et hvil. Efter mit hvil, skal jeg så forflyttes fra sengen og tilbage i kørestolen.
Morgen- og aftenturen tager ca. to timer hver vej samt ca. en time midt på dagen. Her skal hjælper nummer to stå til rådighed, når jeg er klar fra badeværelset, sengen osv, men ifølge kommunen skal hjælper nummer to kun aflønnes for de 5 minutter, hvor selve forflytningerne foregår. Tiden mellem forflytningerne, hvor hjælper nummer 2 skal være i nærheden og klar til at hjælpe, er ikke medregnet eller på nogen måde aflønnet. Det synes jeg ikke er rimeligt. Jeg synes, de burde få løn i hele tidsrummet, for de skal være i nærheden og kan ikke forlade hotellet og være dem selv, før jeg er helt færdig.
Planlagt hjælperbyt
En af de vigtigste ting i forbindelse med min rejse, var at få hjælperplanlægningen til at gå op. Det var ikke alle mine hjælpere, der havde mulighed for at tage med på hele turen. Derfor foreslog jeg at de kunne bytte halvvejs, og den mulighed var de fleste med på.
Det blev planlagt på den måde, at to hjælpere kørte sammen med mig i bilen til London, for derefter at flyve hjem halvvejs gennem min ferie. De næste to hjælpere, som skulle møde ind i London, ankom med fly og skulle køre med mig hjem i bilen.
Det skal fungere på den måde, at en af hjælperne flyver hjem dagen efter sin vagt. I løbet af samme dag ankommer næste hjælper med fly fra Danmark, og skal være klar til vagt næste dag. Dagen efter, hvor den nyankomne hjælper har vagt, bytter de to andre hjælpere på samme måde.
Efter en masse planlægning, var det skønt at kunne glæde sig til at komme af sted til fantastiske London. I næste afsnit kan du læse om køreturen til London og hvordan vi krydsede den engelske kanal med Eurotunnel.